Foråret er over Indre By!
Hos Ibens Smørrebrød overfor Nyboder på Store Kongensgade i hjertet af København har vi med stor omhyggelighed valgt at servere øl fra Krenkerup Bryggeri på Lolland. På Danmarks mindste smørrebrødsrestaurant mener vi nemlig, at klassisk dansk frokost fortjener øl brygget med samme respekt for håndværk og råvarer som maden på tallerkenen. Krenkerup er kendt for nogle af landets mest velbryggede øl, hvor rene råvarer, egen malt og traditionelle brygmetoder giver en klar, frisk og balanceret smag.
Når du besøger Ibens Smørrebrød, som er Københavns bedst bedømte frokost-restaurant ifølge Google, kan du derfor nyde klassiske danske øltyper; fra sprøde pilsnere til fyldige specialøl – nøje udvalgt til at passe perfekt til smørrebrød. En god øl løfter smagen af alt fra klassikerne Æg & Rejer og Marineret Sild til Hønsesalat og Roastbeef, og netop derfor har vi valgt et bryggeri, hvor kvaliteten er kompromisløs i hvert eneste glas.
Resultatet er en frokostoplevelse, hvor klassisk dansk smørrebrød møder moderne dansk brygkunst med respekt for traditionerne.
Vil du opleve, hvordan godt håndværk smager, kan du se hele vores udvalg af øl og drikkevarer på menuen her. Det er også muligt at bestille bord selv her.

Nyheder: Her er de nye øl på Ibens Smørrebrød

Krenkerup Forårs-Ale
En velafbalanceret overgæret Red Ale med ravfarve, tæt skumkrone og en tydelig maltprofil. Brygget på udvalgte malttyper med noter af karamel og let toffee, afrundet af en mild humlebitterhed og en rund, fyldig smag. Krenkerups bud på en påskebryg.
Krenkerup 1367 Pilsner
En ren gylden pilsner med et groft fast skum. Smagen har en behagelig sødme fra malten og en forfriskende nænsom bitterhed fra humlen.


Krenkerup India Pale Ale
En ren blomsterbombe der både indeholder karamelmaltens sødme og humlens bløde, liflige bitterhed. Eftersmagen har en grapeagtig aroma og en duft af friske, knuste druer, lidt mandarin og grapefrugt.
Det alkoholfri alternativ
Krenkerup Classic Alkoholfri
En læskende alkoholfri Classic med rund maltkarakter og let sødme, brygget på nøje udvalgte råvarer og afbalanceret med en anelse mere humle. Brygget med en særlig maltose-negativ gær, der bevarer smag og fylde, og nænsomt pasteuriseret – en klassisk, men alkoholfri ølsmag.
Se Krenkerup Classic Alkoholfri på menuen hos Ibens Smørrebrød


BONUS
Krenkerup Akvavit Guld
Destilleret på Krenkerup Guldøl, dildspidser, dildfrø og citronskal. Duft- og smagsnoter af dild, citron og korn. En behagelig og rund smag med en meget fin fylde som stammer fra guldøllen. Perfekt til frokostbordet året rundt. Serveres køleskabskold.

