Handelsbetingelser

Ibens Smørrebrøds vilkår er senest opdateret august 2025.

Anvendelse

Disse handelsbetingelser gælder for alle handler, bestillinger og reservationer foretaget hos Ibens Smørrebrød – både online og fysisk – uanset om kunden er privatperson eller virksomhed, og uanset om ordren vedrører levering, afhentning, bestilling, køb eller gavekort. Ved at afgive en ordre accepterer kunden disse betingelser.

Bestilling

Alle bestillinger fra Ibens Smørrebrød skal ske som følger, medmindre andet er aftalt:

  1. Vælg leveringstidspunkt
  2. Vælg varer og antal, som du ønsker
  3. Indtast dine oplysninger, vælg leveringsform og betalingsform
  4. Bekræft at alle oplysninger er korrekte, acceptér vores handelsbetingelser og godkend din bestilling

Vi ringer til dig hvis vi har spørgsmål eller udfordringer. Vi sender dig snarest muligt en mail med bekræftelse og betalingsinstruktion. Din bestilling er herefter gennemført når vi har modtaget din betaling. Bemærk venligst at din bestilling således først er bindende for Ibens Smørrebrød når vi har sendt dig en skriftlig bekræftelse og har modtaget din betaling.

Ændring og afbestilling

Ved mindre bestillinger på under 1.000 kr. inkl. moms kan der frit annulleres frem til senest kl. 15.00 dagen inden leveringstidspunkt, uanset bestillingstidspunktet. Herefter kan der som udgangspunkt ikke annulleres og der hæftes for det fulde beløb.

Ved større bestillinger på over 1.000 kr. inkl. moms gælder følgende vilkår:

  • Indtil 72 timer før leveringstidspunkt kan annulleringen ske uden beregning
  • Mellem 48 og 72 timer til leveringstidspunkt opkræves 50 % af den totale bestillingssum
  • Senere end 48 timer inden leveringstidspunkt opkræves 100 % af den totale bestillingssum

Levering

Ibens Smørrebrød leverer i hele Storkøbenhavn. Vi kontrollerer din adresse, når du bestiller, så vi er sikre på, at du bor i et område, hvor vi kan levere.

Bemærk at leveringstidspunktet er vejledende og vi ikke kan garantere, at kunne levere på det eksakte tidspunkt. Normalt vil vi kunne levere +/- 30 minutter inden for det angivne tidspunkt. I weekender og i særligt travle perioder, som i julen, påsken og pinsen, kan der opstå forsinkelser på op i mod 60 minutter ift. det angivne leveringstidspunkt. Bestil derfor i god tid.

Evt. tilbehør, service og genbrugsemballage tilhører Ibens Smørrebrød. Dette inspiceres og genbruges til nye ordrer. Disse effekter skal tilbageleveres til restauranten indenfor dennes åbningstid senest to dage efter levering med mindre andet er aftalt skriftligt. Vi forbeholder os retten til at opkræve betaling som erstatning for beskadigede, bortkomne eller for sent returnerede dele.

Afhentning

Afhentning af bestillinger kan ske fra:

Ibens Smørrebrød
St. Kongensgade 116A
1264 København K

Kunden forpligter sig til at afhente sin bestilling på det aftalte tidspunkt. Efter 3 timer – eller senest ved restaurantens lukketid – kasseres bestilling og denne refunderes ikke.

Betaling

Vi modtager følgende betalingskort: Dankort, Dankort/Visa, Mastercard, Maestro, Visa, Visa/Electron og JCB. Du kan også betale med gavekort.

Betalingstransaktionen forestås af en godkendt betalingsformidlingsleverandør.

Der opkræves et gebyr ved betaling med visse kreditkort svarende til det gebyr, der opkræves af betalingskortudstederen. Evt. gebyr vil blive oplyst i forbindelse med betalingen.

Venligst bemærk at der tillægges lovpligtig bæreposeafgift ved bestilling af mad ud af huset.

Ved valg af betaling pr. faktura tillægges et fakturagebyr på 100 kr. Betalingsfrist er netto 8 dage. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr på 100 kr., et kompensationsgebyr på 310 kr. (begge tilskrevet pr. rykker) samt en morarente (svarende til 8 % over Nationalbankens til enhver tid gældende udlånsrente, jf. renteloven) tilskrevet pr. påbegyndt måned efter forfaldsdatoen.

Kvittering

Vi sender dig kvittering pr. mail efter betaling.

Gavekort

Det er muligt at købe gavekort til Ibens Smørrebrød.

Du kan bruge gavekortet til at betale hele eller en del af din samlede bestilling. Hvis gavekortets værdi ikke dækker det samlede beløb på den ønskede ordre, kan differencen betales ved anden betalingsmetode.

Det er ikke muligt at købe et nyt gavekort ved betaling med et eksisterende gavekort.

Gavekortet sendes eller afhentes fysisk og kan anvendes fra udstedelsestidspunktet.

Gavekortet er herefter gyldigt i 12 måneder fra købsdatoen.

Ibens Smørrebrød påtager sig intet ansvar for udstedte gavekort. Du har derfor som kunde selv ansvaret for gavekortet og bærer dermed risikoen for gavekortets bortkomst, tyveri, misbrug eller lignende.

Vi forbeholder os retten til løbende og uden varsel at foretage ændringer i vilkårene for gavekort. De til enhver tid gældende betingelser og vilkår er at finde på denne side.

Fortrydelsesret

Ifølge købeloven er der IKKE fortrydelsesret på vores smørrebrød eller andre fødevarer, regnet fra tidspunktet for bekræftelse af bestillingen. Enhver bestilt vare går direkte til produktion og anses derfor som værende påbegyndt efter bekræftelse af bestillingen. Ved køb af andre varer end fødevarer tilbydes 14 dages fortrydelsesret. For erhvervskunder (virksomheder, foreninger, institutioner m.fl.) gælder ikke samme rettigheder som for private forbrugere, herunder ingen fortrydelsesret medmindre andet er aftalt skriftligt.

Reklamation

Modtager du et forkert produkt end det bestilte, eller oplever du kvalitetsproblemer som opstået under transporten ved levering, bedes du kontakte Ibens Smørrebrød telefonisk straks med henblik på at vi kan rette fejlen.

Allergener

Ved allergener, ring venligst og spørg personalet inden bestilling.

Persondata

Når du bestiller hos os har vi brug for at behandle dine personoplysninger for at kunne levere og informere dig om din bestilling. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Alkohol

Du skal være fyldt 16 år for at kunne foretage køb af drikkevarer, der indeholder alkohol. Hvis du ikke er fyldt 18 år, må du kun købe drikkevarer, der indeholder op til 16,5 % alkohol. Du skal være fyldt 18 år for at kunne købe drikkevarer, der indeholder mere end 16,5 % alkohol.

Risiko

Risikoen for varer købt i Ibens Smørrebrød overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

Ibens Smørrebrød er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab, f.eks. som følge af forsinket eller manglende levering, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Ibens Smørrebrød er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, hvis dette skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder – men ikke begrænset til – krig, brand, strejke, pandemier, nedbrud hos underleverandører eller IT-systemfejl.

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms med mindre andet er nævnt. Ibens Smørrebrød tager forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.