Bestilling
Alle bestillinger fra Ibens Smørrebrød skal ske som følger, medmindre andet er aftalt:
- Vælg leveringstidspunkt
- Vælg varer og antal, som du ønsker
- Indtast dine oplysninger, vælg leveringsform og betalingsform
- Bekræft at alle oplysninger er korrekte, acceptér vores handelsbetingelser og godkend din bestilling
Ændring og afbestilling
Ved mindre bestillinger på under 1.000 kr. inkl. moms kan der frit annulleres frem til senest kl. 15.00 dagen inden leveringstidspunkt. Herefter kan der som udgangspunkt ikke annulleres.
Ved større ordrer på over 1.000 kr. inkl. moms gælder følgende vilkår:
- Indtil 72 timer før leveringstidspunkt kan annulleringen ske uden beregning
- Mellem 48 og 72 timer til leveringstidspunkt opkræves 50 % af den totale bestillingssum
- Efter 48 timer leveringstidspunkt opkræves 100 % af den totale bestillingssum
Levering
Ibens Smørrebrød leverer i hele Storkøbenhavn. Vi kontrollerer din adresse, når du bestiller, så vi er sikre på, at du bor i et område, hvor vi kan levere.
Bemærk at vi ikke garantere, at kunne levere på det eksakte tidspunkt. Normalt vil vi kunne levere +/- 30 minutter inden for det angivne tidspunkt. I weekender og i særligt travle perioder, som i julen, påsken og pinsen, kan der opstå forsinkelser på op i mod 60 minutter ift. det angivne leveringstidspunkt. Bestil derfor i god tid.
Evt. tilbehør, service og genbrugsemballage tilhører Ibens Smørrebrød. Dette inspiceres og genbruges til nye ordrer. Vi forbeholder os retten til at opkræve betaling som erstatning for beskadigede eller bortkomne dele.
Afhentning
Afhentning af bestillinger kan ske fra:
Ibens Smørrebrød
St. Kongensgade 116A
1264 København K
Kunden forpligter sig til at afhente sin bestilling på det aftalte tidspunkt. Efter 3 timer kasseres bestilling og denne refunderes ikke.
Betaling
Vi modtager følgende betalingskort: Dankort, Dankort/Visa, Mastercard, Maestro, Visa, Visa/Electron og JCB. Du kan også betale med gavekort.
Betalingstransaktionen forestås af en godkendt betalingsformidlingsleverandør.
Der opkræves et gebyr ved betaling med visse kreditkort svarende til det gebyr, der opkræves af betalingskortudstederen. Evt. gebyr vil blive oplyst i forbindelse med betalingen.
Kvittering
Vi sender dig kvittering pr. mail efter betaling.
Gavekort
Det er muligt at købe gavekort til Ibens Smørrebrød.
Du kan bruge gavekortet til at betale hele eller en del af din samlede bestilling. Hvis gavekortets værdi ikke dækker det samlede beløb på den ønskede ordre, kan differencen betales ved anden betalingsmetode.
Det er ikke muligt at købe et nyt gavekort ved betaling med et eksisterende gavekort.
Gavekortet sendes eller afhentes fysisk og kan anvendes fra udstedelsestidspunktet.
Gavekortet er herefter gyldigt i 12 måneder fra købsdatoen.
Ibens Smørrebrød påtager sig intet ansvar for udstedte gavekort. Du har derfor som kunde selv ansvaret for gavekortet og bærer dermed risikoen for gavekortets bortkomst, tyveri, misbrug eller lignende.
Vi forbeholder os retten til løbende og uden varsel at foretage ændringer i vilkårene for gavekort. De til enhver tid gældende betingelser og vilkår er at finde på denne side.
Fortrydelsesret
Ifølge købeloven er der IKKE fortrydelsesret på vores smørrebrød eller andre varer, regnet fra tidspunktet for bekræftelse af bestillingen. Enhver bestilt vare går direkte til produktion og anses derfor som værende påbegyndt efter bekræftelse af bestillingen.
Reklamation
Modtager du et forkert produkt end det bestilte bedes du kontakte Ibens Smørrebrød telefonisk straks.
Allergener
Ved allergener, ring venligst og spørg personalet inden bestilling.
Persondata
Når du bestiller hos os har vi brug for at behandle dine personoplysninger for at kunne levere og informere dig om din bestilling. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Alkohol
Du skal være fyldt 16 år for at kunne foretage køb af drikkevarer, der indeholder alkohol. Hvis du ikke er fyldt 18 år, må du kun købe drikkevarer, der indeholder op til 16,5 % alkohol. Du skal være fyldt 18 år for at kunne købe drikkevarer, der indeholder mere end 16,5 % alkohol.
Risiko
Risikoen for varer købt i Ibens Smørrebrød overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.
Priser
Alle priser er angivet inkl. moms med mindre andet er nævnt. Ibens Smørrebrød tager forbehold for tastefejl og ændringer.